”Intet er selvfølgeligt, når det gælder elevernes læsning”

Om faglig læsning - for alle elever, i alle fag

Nyhedsbrev 1/24

Jeg har netop afsluttet et spændende og ambitiøst projekt om faglig læsning på Herning HF & VUC.

Skolen ønskede et øget didaktisk fokus på faglig læsning, hvis formål var at styrke de faglige læsekompetencer i alle fag og for hele den diverse elevgruppe. Forløbet strakte sig over 1½ år og inddrog alle skolens lærere, og havde til formål at styrke og for alle elever.

For mig personligt har det været en virkelig spændende og positiv oplevelse. Og jeg tror, der kan uddrages gode og væsentlige erfaringer fra forløbet, som ikke kun kan være brugbare på HF & VUC’er, men også på grundskoler og andre ungdomsuddannelser.

Da jeg mødte lærerne på Herning HF & VUC første gang, hørte jeg blandt andet om, hvordan nogle elever havde så svært ved at læse, at det både var vanskeligt for lærerne at give dem læselektier for og at lade dem læse i timerne. Og lærerne var i tvivl om, hvordan de kunne ændre på dette.

Nu er der gået 1½ år, og i min dialog med lærerne kan jeg høre, at forløbet har givet dem nye indsigter og ikke mindst nye metoder, der er blevet en naturlig del af deres daglige undervisning, og som bidrager til at styrke elevernes læsning og læring.

Nogle af de erfaringer, lærerne har fået og taget med sig, vil jeg gerne dele med jer her. For erfaringerne er så opløftende og giver så god mening. Og jeg håber, de vil kunne inspirere andre til at dykke mere ned i den faglige læsning i alle fag – til gavn for både elever med dysleksi, og elever uden.

Noget af det, lærerne fortæller, de særligt har fået ud af forløbet

• Det, jeg gør nu, kunne have løftet alle mine elever så meget. Både svage og stærke elever.

• Faglig læsning er en nødvendighed. De svage læsere oplever, at der nu er en forståelse for, at det kan være svært. Deres vanskeligheder bliver nu imødekommet.

• Jeg har selv fået bedre overblik. Jeg er blevet en bedre lærer.

• Jeg er blevet opmærksom på, at intet er selvfølgeligt, når det gælder elevernes læsning. Og det hjælper dem, når de bliver stilladseret.

• De stærke elever får også meget ud af det. Det er ikke kun tiltag, der gavner de svage elever.

• Det er tydeligt, at eleverne nu ved, hvad de skal, når de læser teksterne.

• Målet med stilladseringen af den faglige læsning er på sigt at styrke elevernes selvstændighed.

• Det her forløb har haft fokus på konkret didaktik. Det har givet os et fælles sprog og en fælles retning at styre efter. Og det har vi brug for.

• Vi har haft mange pædagogiske tiltag. Dette er både funktionelt og lavpraktisk. Det giver mening for mig. Jeg gider faktisk godt snakke om det.

Konkrete strategier, lærerne fortæller, de har taget til sig

• Ting må gerne tage tid. Eleverne får nu færre opgaver, som vi arbejder mere i dybden med. Ingen er utilfredse med det, og både elever med og uden dysleksi får noget ud af det.

• Jeg giver aldrig mere læselektier for, som kun angives med sidetal. Nu tilføjer jeg en introduktion til teksten, pointering af hvad der er vigtigst, eventuelle spørgsmål og forventet arbejdstid.

• Eleverne er virkelig glade for modellering og skabeloner. Det hjælper dem til at arbejde sig ind i teksten.

• Jeg modellerer min læsevej, og så beder jeg eleverne om at gøre det samme.

• Jeg er begyndt at vende min undervisning om. Først giver jeg pointerne, så skal eleverne læse teksten for at finde forklaringer/uddybninger af disse pointer.

• Jeg har fået et mere kritisk blik på fagets tekster, og jeg har meget fokus på forforståelse og læseformål.

• Jeg giver læselektier for med farvekoder, og lader eleverne understrege i teksten med flere farver.

• Eleverne skulle skrive noter med pointe, citat og forklaring. Det kom der nogle gode opgaver ud af.

• Da alle elever blev i klassen og fik klare instrukser på, hvad de skulle, så kunne alle, og alle sagde noget i timen.

Forløbets struktur og indhold

Projektet var struktureret med to sideløbende og gensidigt afhængige forløb. Det ene var målrettet alle skolens lærere, der var opdelt i 7 fagteamgrupper med omkring 7-10 lærere pr. gruppe. Hver gruppe deltog i løbet af 1½ år i 3 kurser og et opfølgningsmøde. Kurserne indeholdt både faglige oplæg, lærernes egne undersøgelser og afprøvninger samt opsamlinger på lærernes erfaringer. Undervejs i forløbet og mellem kursusgangene undersøgte, planlagde, afprøvede og justerede lærerne forskellige strategier og metoder i deres undervisning.

Det andet forløb var målrettet klasselederne/klasselærerne, der gennem fællesmøder og sparring blev klædt på til at understøtte lærerne i de enkelte klasseteams. Desuden evaluerede jeg løbende med klasselederne om, hvordan forløbet gik, og om der var brug for justeringer.

Indholdet i kurserne var:

1. Faglig læsning med fokus på teksttyper, læseformål, forforståelse, overvågnings- og organiseringsstrategier og læseguides.

2. Faglig læsning med brug af modellering og guidet instruktion.

3. Faglig læsning for elever med særlige behov. Herunder læse- og skriveteknologi og introduktion til den lektiologiske grundmodel.

4. Opsamling, evaluering og overvejelser vedrørende, hvordan faglig læsning kan fortsætte med at være et fokusområde.

Fastholdelse af fokus

Til det afsluttende møde med faggrupperne og klasselederne kom der mange bud på, hvordan skolen også fremover kan fastholde fokus på faglige læsning. Noget af det, der gik igen var:

• Vi skal dele succeser, gode materialer, metoder og erfaringer med hinanden.

• Vi skal fortsætte med ”små faste dryp”, hvor vi, på møder hen over året, arbejder med at dele og tale om konkrete tiltag til faglig læsning.

• Vi skal fortsætte med at have fokus på konkret didaktik.

• Skolens ledelse skal rammesætte og også fastholde fokus.

Overvejelser

Jeg er ikke i tvivl om, at lærerne på Herning HF & VUC generelt er et andet sted nu, end de var for 1½ år siden. Og jeg er sikker på, at det har haft afgørende betydning for forløbet, at det både har strakt sig over så lang tid, og at lærerne har deltaget i kurserne på mindre, fagopdelte hold. På den måde var der hele tiden mulighed for direkte dialog mellem lærerne indbyrdes og mellem lærerne og mig. Desuden gav det mig mulighed for at tilpasse eksempler, metoder og overvejelser til lærernes egne fagområder.

Klasseledernes rolle har også været betydningsfuld, da de på klasseteammøder gennem hele forløbet har sørget for, at lærerne også fik delt og evalueret erfaringer og tiltag på tværs af faggrupperne.

Jeg har desuden selv oplevet, at det gav rigtig god mening, at forløbets primære fokus var på faglig læsning generelt, og sekundært på elever med dysleksi og andre læringsvanskeligheder. Jeg tror, at det almeninkluderende perspektiv i tiltagene på den måde blev tydeligere for lærerne – for alle eleverne har, om end i varierende grad, brug for stilladsering i deres faglige læsning. Så selv om projektet handlede om faglig læsning, var det i lige så høj grad et forløb, der understøttede en dysleksivenlig undervisning for alle elever.

Jeg har nydt alle mine besøg på Herning HF & VUC, hvor jeg har glædet mig over lærernes åbenhed og faglige interesse for at lære og prøve nye veje til at få alle elever til bedre at lykkes med den faglige læsning. Som én af skolens læsevejledere afslutningsvist udtrykte det: ”Vi er nu nået dertil, hvor lærerne kan arbejde videre selv”.

Kunne et forløb som dette være noget for dig og din skole?

Så synes jeg, du skulle ringe eller skrive til mig for en uforpligtende snak.

Jeg har enkelte ledige tider allerede i skoleåret 24/25.

Telefon: 51702550

Mail: line@lineleth.dk