Rød, gul eller grøn - om gyldigheden af ordblindetestens resultat

Nyhedsbrev 19/18

En elev bliver testet med den digitale ordblindetest. Resultatet er enten rødt, gult eller grønt.

Og hvad sker der så?

- Hvad bliver der yderligere undersøgt, konkluderet og gjort?

- Hvilken tilbagemelding og forklaring får eleverne, forældrene og lærerne?

- Hvilke konsekvenser har resultatet for eleven fremover?

Jeg har i den sidste tid oplevet, at usikkerhed og frustrationer omkring den digitale ordblindetest er begyndt at fylde mere og mere blandt dysleksi-fagfolk, og derfor vil jeg gerne dele mine erfaringer, overvejelser og anbefalinger med jer.

Jeg er nemlig af den overbevisning, at der er brug for, at alle vi, der som professionelle har med testen at gøre, bliver endnu skarpere på, hvad testen kan, hvad den ikke kan, og hvordan vi forstår og handler på testresultatet.

For hvis vi ikke bliver skarpere og sørger for hele tiden at reflektere og sætte testens resultat op mod alt det andet, vi også skal undersøge og vide om elevens skriftsprogsvanskeligheder, så kan jeg være bange for, at en forholdsvis stor gruppe børn med skriftsprogsvanskeligheder kan komme til at modtage forkerte konklusioner på deres vanskeligheder - og det kan have uoverskuelige konsekvenser for det enkelte barn.

Måske kan det forholdsvist enkelt forklares, hvad dysleksi er, og hvad det skyldes. Men det er min erfaring, at det hverken er enkelt eller simpelt at konkludere, om en elevs vanskeligheder skyldes dysleksi eller ej, eller hvilke tiltag der er de bedste for den enkelte elev.

Og det forpligter testlærerne til at være nuancerede og grundige i deres undersøgelser - og de ansvarshavende skoleledere og kommuner til at være tilsvarende i deres retningslinjer.

I vejledningen til den digitale ordblindetest står der, at testen skal tages af fagfolk med indsigt og uddannelse i læsevanskeligheder. Det skyldes blandt andet, at: "testvejlederen skal kunne sammenholde testresultatet med andre relevante oplysninger om og fra testdeltageren for at kunne bedømme resultatets gyldighed" (min fremhævelse). Desuden skal testvejlederen kunne godkende testforløbets pålidelighed, kunne vejlede eleven og elevens lærere, samt kunne vurdere om der kan være andet på spil end dysleksi (Testvejledningen version 6, UVM 2018).

Når vi bruger den digitale ordblindetest, skal vi altså sørge for at undersøge og inddrage alle de nuancer og detaljer, der er nødvendige for at kunne vurdere testens gyldighed og for at kunne drage de rigtige konklusioner og iværksætte de bedst mulige tiltag.

Grænsen mellem rød og gul

Somme tider kan det opleves som meget tilfældigt og ikke i tydelig overensstemmelse med den virkelighed, jeg som fagperson ser, om en elev ender med at få betegnelsen ordblind eller usikker fonologisk kodning i den digitale ordblindetest - og derved om eleven fremadrettet er sikret adgang til hjælp eller ej.

For et par år siden testede jeg inden for en kort tidsperiode to søskende - to drenge i hhv. 7. og 5. klasse. Først testede jeg storebroren, som havde forholdsvis store vanskeligheder med stavning og læsehastighed, og resultatet af den digitale ordblindetest placerede ham i det gule felt – han havde altså fonologiske vanskeligheder, men ikke i en sådan grad, at det udløste betegnelsen ordblind.

Som udgangspunkt er storebroren altså ikke sikret ret til fuld hjælp og støtte fremadrettet i uddannelse og arbejde.

Herefter testede jeg lillebroren, der havde langt mindre vanskeligheder end storebroren. Men hans resultat placerede ham i den røde kategori, og han fik dermed betegnelsen ordblind. Trods mindre funktionelle vanskeligheder end storebroren, har han altså fremover ret til hjælp og støtte i uddannelse og arbejde.

Dette er tankevækkende, for hvis der ikke havde været dysleksi i familien, og hvis ikke storebroren var blevet testet, havde hverken skole eller forældre sandsynligvis overvejet, at lillebrorens vanskeligheder kunne skyldes dysleksi, og han var nok aldrig blevet testet. Men nu har han altså en dysleksidiagnose – mens den digitale testning ikke gav storebroren med større vanskeligheder nogen diagnose.

Dysleksi, trods placering i gul kategori

Storebroren, der endte i den gule kategori, testede jeg efterfølgende yderligere - både for at få et dybere indblik i hans sproglige kompetencer og vanskeligheder og for at få kendskab til hans funktionelle læse- og staveniveau samt hans læse- og stavestrategier.

I disse yderligere test, jeg lavede med drengen, var der tydelige dyk inden for de områder, der kendetegner dyslektiske vanskeligheder, og ingen dyk inden for de øvrige områder.

På baggrund af dette skrev jeg en grundig udredning, hvor jeg argumenterede for, hvorfor vanskelighederne skyldtes dysleksi - til trods for at den digitale ordblindetest sagde noget andet.

Og for få uger siden fik jeg at vide, at drengen, som nu går på STX, har fået godkendt SPS-støtte på baggrund af min udredning. Med andre ord er det blevet officielt anerkendt fra STUK (Styrelsen for undervisning og kvalitet), at han har dysleksi - til trods for et gult resultat i den digitale ordblindetest.

Den digitale ordblindetest bør altså kun være én ud af flere test, der undersøger elevens vanskeligheder. Og dens resultat bør ikke automatisk underkende de andre resultater. Dvs. at hvis alle andre test end den digitale viser dysleksiske vanskeligheder, kan og bør man som kompetent fagperson ikke være bange for at konkludere, at elevens vanskeligheder skyldes dysleksi.

Ensartede fortolkninger og indsatser

Selv om ordblindetesten har en udførlig vejledning, er der rundt omkring i landet store forskelle på, hvordan testen bliver brugt, og hvordan resultaterne bliver forstået og videreformidlet.

Som eksempel kom jeg for nylig i kontakt med en pige, der har udtalte vanskeligheder med læsning og stavning, og hvor der er dysleksi i familien. Pigen er for flere år siden blevet testet med den digitale ordblindetest, og efter testningen fik forældrene tilbagemelding om, at deres datter ikke havde dysleksi. De fik ikke testrapporten at se, og der var ingen yderligere forklaring eller understøttende tiltag.

Jeg har nu fået adgang til testrapporten, og det viser sig, at pigens resultat kun ligger ét enkelt point fra at være i den røde dysleksi-kategori.

Nogle børn bliver altså, som det ser ud nu, afskåret muligheden for hjælp alene på baggrund af resultatet i den digitale ordblindetest, mens andre børn får en bredere og mere nuanceret undersøgelse, der giver dem mulighed for at modtage den hjælp, de har brug for.

Ordblindetesten fortæller om elevens evne til at koble lyd og bogstav gennem besvarelse af to opgavetyper i en konkrete testsituation, der varer ca. 20 minutter. Men den fortæller ikke noget om elevens funktionelle læse- og staveniveau eller læse- og skrivestrategier, og den undersøger ikke andre aspekter af elevens sproglige kompetencer. Så hvis man som testlærer ikke inddrager yderligere test og observationer m.v., kan der altså være overhængende fare for fejlkonklusioner samt mangelfulde eller forfejlede tiltag.

Retskrav på ordblindetest – men ikke den digitale

Forældre fik sidste år retskrav på, at de kan få deres børn ordblindetestet. Og jeg hører ofte dette forstået sådan, at ordblindetesten SKAL være den digitale. Men det er testen, der er obligatorisk, ikke testmaterialet. Det er altså muligt og helt i orden at foretage ordblindetesten med andre testmaterialer end den digitale.

Mine anbefalinger

Helt kort opsummeret er mine anbefalinger altså følgende, når I skal vurdere, om en elevs vanskeligheder skyldes dysleksi eller ej: ·

Brug den digitale ordblindetest som en del af et samlet testbatteri.
Sammenhold alt det I ved, og konkluder på baggrund af jeres kompetente, faglige vurdering.
Hvis I vurderer, at der er tale om dysleksi - trods andet resultat i den digitale ordblindetest - så argumenter og forklar hvorfor. Det kan godt betale sig.
Kæmp for at eleverne får den hjælp og forståelse, de har brug for - hvad årsagen til vanskelighederne så end er.
Brug jeres sunde fornuft og jeres faglige viden - både i forhold til forældre, elever, kolleger, ledelse og evt. kommune.
Hvis ikke I føler jer klædt ordentligt fagligt på til at foretage disse vurderinger, så findes der efterhånden både videreuddannelse og kurser, der kan hjælpe jer godt på vej.