Ugens tip 9: Mere dysleksivenlig undervisning

Så er det lige ved at være nu, at skoleåret begynder for alle landets børn. Nogen begynder allerede på mandag, andre får lige lov til at sove længe et par dage mere.

Penalhusene er fyldt med nye blyanter, madkassen er klar, og tankerne om næste skoleår kommer tættere og tættere på.

Mange glæder sig helt sikkert, mange er nok spændte, og en del er måske mere bekymrede end spændte. For hvad vil det næste skoleår komme til at indeholde af opgaver, forventninger og læring, som måske ikke vil kunne honoreres.

I sidste uge skrev jeg om tiltag, man som lærer kan iværksætte for at øge muligheden for ligeværdig deltagelse af elever med dysleksi (se ugens tip 8). I denne uge kommer der lidt mere på listen over dysleksivenlige tiltag.

En del af forslagene er ikke kun tiltænkt elever med dysleksi. Det er metoder, der kan være gavnlige for de fleste elevers læring, men som elever med dysleksi i særlig grad vil have gavn af.

Altså godt for alle, og særligt godt for de elever, der har behov for ekstra støtte i deres faglige læring. Det meste er ikke ny, pædagogisk raketvidenskab. Men det kan måske være en repetition med et dysleksivenligt fokus.

1) Begynd med forforståelsen

For at eleverne kan huske og lagre det, de lærer, så er det vigtigt, at de aktivt er klar over, hvordan det nye hænger sammen med det, de allerede ved. Jeg plejer at sige, at de skal være klar over, hvilken kasse inde i hjernen, de skal gemme det nye i.

Mange elever med dysleksi har en lang erfaring med, at det der sker i timerne ikke altid giver mening. Ved at begynde med forforståelsen - "hvad ved jeg allerede" - så bliver det både tydeligt, at de allerede har en brugbar viden, og hvad de har brug for at vide/lære (og så er man næsten allerede i gang med punkt 3).

2) Arbejd multimodalt

Jo flere modaliteter vi bruger - både når nyt stof gennemgås, og når eleverne skal arbejde selv - jo bedre mulighed er der for, at det nye hænger fast på en nuanceret måde.

Mange elever med dysleksi har en svag fonologisk arbejdshukommelse. Det betyder, at de kan have svært at opbevare og bearbejde lydlig information i arbejdshukommelsen længe nok til, at det kan blive lagret i langtidshukommelsen. Så ved at kombinere tale, tekst, billeder, dialog, film m.m. vil eleverne have langt større mulighed for at forstå, huske og lære det nye.

3) Arbejd med læseformål - kombineret med forskellige notatteknikker

Hvis man læser uden at have et klart formål med det, så kan det være svært at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt i en tekst. Og det kan være svært at huske, det man har læst.

Mange elever med dysleksi har mindre læseerfaring end deres klassekammerater, og deres læsning sker ikke automatiseret. Dette vil ofte øge vanskelighederne med at opdage og forstå det væsentligste indhold i teksterne.

Grundlæggende bør læseformålet give eleverne ejerskab til læsningen og viden om, hvad de skal fokusere på. Og notatmetoderne bør give eleverne overblik og mulighed for refleksion og dyb forståelse.

Der kan selvfølgelig arbejdes med læseformål på mange måder - alt efter eleverne alder, erfaring og selvstændighed. Bed fx eleverne svare på få, væsentlige spørgsmål. Lad eleverne skimme teksten og stille 5 spørgsmål, de forventer/ønsker at få besvaret. Lad eleverne tegne de væsentligste pointer i teksten. Lad eleverne finde 5 nøgleord + forklaringer. Lad eleverne læse teksten med henblik på at omskrive den til anden genre eller at genfortælle den til en yngre elev/en forældre.

4) Hav tydelig struktur i skriftlige opgaver

Det kan virke uoverskueligt for mange at skulle skrive en skriftlig opgave - en novelle, en rapport, et essay eller en artikel. Især hvis man mangler sikkerhed omkring tekstens indholdsmæssige og formmæssige struktur. Og hvis man oven i købet skal bruge en væsentlig del af sin opmærksomhed på at stave ordene i teksten, så kan der være meget begrænset, hvor meget overkud der er tilbage til at strukturere teksten.

Jeg er selv meget glad for de skriveskabeloner, man gratis kan hente hos Margit Gade (Google "Skriveskabeloner"). De giver en helt tydelig anvisning til form og indhold. De kan ændres, så de passer til ens egen praksis, og så kan man skrive direkte i dem på computer - og altså med brug af ordforslag, oplæsning og diktering.

Der er naturligvis mange flere pædagogiske tiltag og metoder, der kan være med til at tydeliggøre og lette læringen for elever med dysleksi - og alle andre elever. Dette var blot et lille udpluk.